Haveservice og anlægsopgaver

Drømmer du om en flot og velplejet have, men står havearbejde ikke øverst på din prioriteringsliste, står vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder en række forskellige ydelser inden for haveservice og anlægsopgaver, og kan derfor hjælpe dig med at få den have du drømmer om.

For mange bliver haven ofte nedprioriteret til fordel for sjovere fritidsaktiviteter eller andet husligt arbejde. Det synes vi er synd, da haven bidrager til det samlede helhedsindtryk af huset. Samtidig er haven også et fristed med plads til leg, hygge og samvær med familie og venner.

Har du ikke selv overskud eller mulighed for at lægge tid og kræfter i at få en flot og præsentabel have, anbefaler vi derfor, at du lader os klare opgaven. Vi hjælper dig med alt lige fra lugning og græsslåning til anlægning af havebede, så du kan få en flot og velholdt have, der lever op til alle dine ønsker.

Vores faglige ekspertise og viden omkring planter, buske og træer gør os desuden i stand til at give dig gode råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af din have. På den måde kan du selv stå for at passe og pleje din have, når vi har klaret forarbejdet. Ønsker du en pasningsaftale, hvor vi kommer og passer og plejer din have med jævne mellemrum, kan vi naturligvis også klare det.

Vi klarer alt inden for haveservice

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid og overskud til at få slået græsset, klippet hækken eller luge ukrudtet i haven. Havearbejde kan desuden være hårdt, og kræver derfor også en del arbejde. Med vores haveservice behøver du ikke længere bekymre dig om det uoverskuelige havearbejde. Vi tager os af alt havearbejdet og rydder op efter os, når vi går, så du ikke behøver at røre en finger.

I vores haveservice udfører vi både små og store haveopgaver. Vi kommer gerne og slår græsset og hugger træflis for dig, hvis det er det du har brug for. Har haven derimod fået lov at stå og passe sig selv i længere tid og fremstår hele haven uplejet og tilvokset, kan der være behov for en større haveservice.

Ønsker du hjælp til en større haveservice opgave sørger vi for, at der både bliver luget, klippet hæk, slået græs, og hvad der ellers er behov for. Vi tager os af det hele og rydder grundigt op efter os, så du igen kan få din flotte velplejede have tilbage.

Få hjælp til alle grønne anlægsopgaver

Drømmer du om en grøn og frodig græsplæne, eller har du længe ønsket nogle flotte havebede i haven med blomster i alle regnbuens farver? Hos Favrskov Havepleje hjælper vi dig med at gøre din havedrøm til virkelighed.

Vi har mange års erfaring med forskellige typer anlægningsopgaver, og kan derfor hjælpe dig, uanset om det drejer sig om anlægning af plantebede, plantning af træer og buske, anlægning af ny græsplæne eller pleje af den eksisterende plæne.

Med Favrskov Havepleje som din anlægsgartner kan du få hjælp til renovering af haven gennem alle typer grønne anlægsopgaver. Vi hjælper dig med at give din have et helt nyt udtryk og går meget op i at levere et flot resultat, som du bliver glad for og tilfreds med.

Få servicefradrag på din haveservice

Hos Favrskov Havepleje kan du få servicefradrag på en række ydelser inden for vores haveservice, herunder: Beskæring af buske og træer, hækklipning, græsslåning og lugning.

Ønsker du hjælp til en af disse services, kan du således få fradrag og på den måde spare nogle penge, når du får os til at hjælpe dig med din havepleje. Læs mere om servicefradraget på SKATs hjemmeside her.